Kosttilskud er blevet en fast del af mange danskeres hverdag – fra multivitaminer og fiskeolie til proteinpulver og urtekapsler. Men hvad siger loven egentlig om disse produkter? Er de fødevarer, lægemidler eller noget midt imellem? For at forstå, hvordan kosttilskud reguleres, er det nødvendigt at se nærmere på, hvordan de defineres i lovgivningen – både i forhold til almindelige fødevarer og til lægemidler.

Kosttilskud er fødevarer – men med særlige regler

Ifølge EU’s og den danske fødevarelovgivning betragtes kosttilskud som fødevarer. Det betyder, at de skal leve op til de samme grundlæggende krav som andre fødevarer: De må ikke være sundhedsskadelige, de skal være korrekt mærkede, og forbrugeren skal kunne stole på, at indholdet svarer til det, der står på emballagen.

Men kosttilskud adskiller sig fra almindelige fødevarer ved deres form og formål. De er koncentrerede kilder til næringsstoffer – som vitaminer, mineraler eller andre stoffer med ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning – og de sælges typisk i doserede former som tabletter, kapsler, pulver eller væske. Derfor er der særlige regler for, hvordan de må markedsføres og mærkes.

Hvad siger loven om definitionen?

Den officielle definition findes i Bekendtgørelse om kosttilskud, som bygger på EU-direktiv 2002/46/EF. Her står, at kosttilskud er:

“Fødevarer, der har til formål at supplere den almindelige kost, og som er koncentrerede kilder til næringsstoffer eller andre stoffer med ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning, alene eller i kombination, markedsført i doserede former.”

Det betyder, at et produkt kun kan kaldes et kosttilskud, hvis det supplerer kosten – ikke erstatter den – og hvis det indeholder stoffer, der har en dokumenteret virkning på kroppen. Samtidig skal det være beregnet til at indtages i små, afmålte mængder.

Grænsen mellem kosttilskud og lægemidler

Selvom kosttilskud er fødevarer, kan grænsen til lægemidler være flydende. Et produkt kan blive klassificeret som et lægemiddel, hvis det enten:

1. Præsenteres som et middel til at forebygge, behandle eller helbrede sygdom, eller
2. Har en farmakologisk, immunologisk eller metabolisk virkning på kroppen.

Det betyder, at selv hvis et produkt indeholder naturlige ingredienser, kan det blive betragtet som et lægemiddel, hvis det markedsføres med sundhedspåstande, der går ud over, hvad der er tilladt for fødevarer. I så fald skal det godkendes af Lægemiddelstyrelsen – ikke Fødevarestyrelsen – og leve op til langt strengere krav til dokumentation, sikkerhed og produktion.

Et klassisk eksempel er urtekapsler: Nogle urter må sælges som kosttilskud, mens andre – afhængigt af dosis og virkning – kun må sælges som lægemidler.

Mærkning og sundhedspåstande

Kosttilskud må ikke markedsføres som mirakelmidler. Ifølge EU’s forordning om ernærings- og sundhedsanprisninger må producenter kun bruge godkendte udsagn, som er videnskabeligt dokumenterede. For eksempel må man gerne skrive, at “vitamin C bidrager til immunsystemets normale funktion”, men ikke at “vitamin C forebygger forkølelse”.

Derudover skal etiketten tydeligt oplyse:

• hvilke næringsstoffer eller stoffer produktet indeholder,
• anbefalet daglig dosis,
• en advarsel mod at overskride dosis,
• og en bemærkning om, at kosttilskud ikke bør træde i stedet for en varieret kost.

Disse krav skal sikre, at forbrugeren får korrekt og gennemsigtig information.

Hvem fører tilsyn?

I Danmark er det Fødevarestyrelsen, der fører tilsyn med kosttilskud. Producenter og importører skal anmelde deres produkter til styrelsen, før de markedsføres. Hvis der opstår tvivl om, hvorvidt et produkt er et kosttilskud eller et lægemiddel, vurderes sagen i samarbejde med Lægemiddelstyrelsen.

Tilsynet omfatter både kontrol af mærkning, indhold og markedsføring. Produkter, der ikke lever op til reglerne, kan blive trukket tilbage fra markedet.

Læs også:

Kosttilskud til vægttab: En del af en bredere livsstilsændring

Kosttilskud

Mange drømmer om et hurtigt vægttab, men kosttilskud alene er sjældent løsningen. Artiklen giver indsigt i, hvordan tilskud kan bruges som et supplement til en bredere livsstilsændring med fokus på kost, motion og mentale vaner.

Energitilskud før, under og efter træning – sådan kan de støtte kroppen

Kosttilskud

Lær hvordan energitilskud kan hjælpe dig med at yde mere før, holde energien under og restituere bedre efter træning. Artiklen guider dig til at vælge de produkter, der bedst støtter din krop og dine mål.

Næringsstoffer i globale kostråd: Hvad ligger bag anbefalingerne

Kosttilskud

Bag de velkendte kostråd gemmer sig et omfattende videnskabeligt arbejde, hvor eksperter vurderer, hvordan næringsstoffer påvirker vores sundhed. Artiklen dykker ned i, hvordan globale anbefalinger bliver til, hvorfor de varierer mellem lande, og hvordan de ændrer sig over tid.

“Naturlig”, “økologisk” og “vegansk” – hvad står mærkningerne på kosttilskud egentlig for?

Kosttilskud

Mange kosttilskud markedsføres som naturlige, økologiske eller veganske – men hvad dækker begreberne egentlig over, og hvor meget kan du stole på dem? Få overblik over forskellene, og lær hvordan du vælger bevidst, når du handler sundhedsprodukter.

Hvorfor er definitionen vigtig?

Grænsedragningen mellem kosttilskud, fødevarer og lægemidler har stor betydning – både for forbrugernes sikkerhed og for virksomhedernes ansvar. Forbrugerne skal kunne stole på, at et kosttilskud ikke lover mere, end det kan holde, og at det er sikkert at indtage. Samtidig skal producenterne vide, hvilke regler de skal følge, så de ikke uforvarende overtræder loven.

Kort sagt: Et kosttilskud er en fødevare, ikke et lægemiddel – men det er en fødevare med særlige krav til dokumentation, mærkning og markedsføring.